Billedet på sidehoved

Bislev Skole & Børnehave

Billedet på sidehoved

Sundhedspolitik  

Definition: Bislev skole og børnehave tager udgangspunkt i Bjarne Brunn Jensens åbne og positive sundhedsbegreb, hvor sundhed er enkeltes frie valg, som fremmer fysisk, psykisk, og socialt velvære, samt en følelse af at kunne håndtere livets mange forskellige situationer.

Formålet med sundhedspolitikken

Formålet med politikken er, at medvirke til at børnehavebørn, skoleelever, medarbejdere og forældres sunde valg på sigt bliver ubevidste og senere bliver til vaner.

Børns vaner har livslang værdi

Vi ønsker, at skabe sunde rammer for børnehavebørn og skolebørn, således det bliver lettere og sjovere for dem at træffe de sundere valg.

Bislevskole og børnehaves sundhedspolitiks emner og mål er inspireret og tager udgangspunkt i Peter Thybo dobbelte KRAM.  (Peter, 2016)

 

Emner og Mål for sundhedspolitikken

Kost

Mål:

At børnene vælger de sundere madvarer.

At elever og børnehavebørn er veloplagte gennem hele dagen.

At elevernes koncentration forbliver optimal hele dagen.

Handling:

Skolen, DUS og børnehaven har fokus på at børnene har mulighed for at tage de sunde alternative bl.a. i udvalget i skoleboden, der tilbydes dagligt frugt og børnene har adgang til rent vand. Ligeledes opfordres forældrene til at madpakkerne indeholder sunde madvarer og børnene bliver henvist til at spise det sunde først inden snacken.

Skole og børnehaven har fokus på at børnene indtager deres madpakker under hyggelige forhold.

I forhold til sunde madvaner har Bislev skole og Børnehave den holdning at det vigtigt, børnene lærer, der er hverdagsmad og festmad, hvorfor der er ved festdage og fødselsdage tilladt at have kage/slik/andet med i skole og børnehave. Det er forældrenes eget valg hvad der bringes med til fødselsdage. 

Rygning/alkohol

Mål:

At have en røgfri og alkoholfri skoledag for skoleeleverne samt skolens og børnehavens medarbejdere.

Handling:

Børnene vil få en viden om risici ved alkoholindtag og rygning.

Motion/Bevægelse

Mål:

At flest mulige børnehavebørn, skoleelever, forældre og medarbejdere får glæde eller bevarer glæden ved bevægelse.

At bevægelse bliver en naturlig del af hverdagen i børnehaven og skolen på en produktiv og lærerig facon.

Handling:

I skoledelen er bevægelse et selvstændigt fag og tænkes ind i den øvrige undervisning samt i frikvartererne. Dagligt i forbindelse med et frikvarter er der motion, hvor der fokus på pulsaktiviteter, som eleverne laver sammen.

I børnehaven tænkes bevægelse ind i de daglige aktiviteter både ude og inde. Der er ugentlig planlagt bevægelsesaktiviteter såsom fælles gåtur, gymnastik og musik med bevægelse.

Kompetencer:

Mål: At øge børnerenes handlingskompetence.

 

Handling:

  • I skole og børnehaven er der fokus på at fremhæver hver enkeltes kompetencer ved at anderkende barnet og give barnet respons på, hvilke ting de er rigtig gode til, hvilke styrker de har - fagligt og socialt, og hvordan de kan bruge disse fremadrettet.
  • Kontaktlærerne har læringssamtaler med hver enkelt elev, hvor man drøfter hvilke mål/tiltag barnet skal arbejde med.
  • Hygiejne: Børnene bliver instrueret i at have en god håndhygiejne.

Relationer:

Mål: At der er god stemning blandt alle der færdes på skolens og børnehavens område, samt at børn og medarbejderes motivation og glæde ved at færdes på skolen optimeres og at trivslen derved naturligt øges.

 

Handling:

  • Motionsbånd: hverdag laver eleverne forskellige pulsaktiviteter sammen i et kvarter.
  • Legepatrulje: hver onsdag i 10.00 frikvarteret. De store arrangerer/bestemmer hvilke lege indskolingen og mellemtrinnets elever skal være deltagere i. - en stor succes!
  • Samlæsning: Eleverne arbejder sammen på kryds og tværs i de forskellige fag og på denne måde får de skabt forskellige relationer med hinanden.
  • Temadage: Man laver grupper på tværs af klasserne og så arbejder man ud fra forskellige emner/temaer.

Accept:

Mål: at børnene opnår accept, at der er noget man kan ikke kan påvirke og noget man kan påvirke og de skal fokusere på sidstnævnte i et ressourceorienteret perspektiv

Handling:

  • Vi accepterer børnenes forskelligheder. f eks. sætter vi dem ofte sammen i grupper, hvor de supplerer hinanden godt og hvor de udnytter hinandens ressourcer.
  • Vi taler ofte med eleverne om, at de skal lære/forholde sig til, at alle er forskellige og skal accepteres sådan.
  • Vi accepterer elevernes grænser f.eks. tvinges de ikke til at læse højt hvis de ikke magter det. Der er der fokus på øve læsning med barnet til det er klart til at læse højt.
  • I elevrådet øves kompetencen med medbestemmelse i det demokratiske miljø -

 

 

Mestring*:

Mål: Styrke børnenes mestringsevne.

Handling:

Der er fokus på at øge børnenes mestringsevne ved at styrke børnene i det de er gode til og give dem løbende feedback. Ligeledes er der fokus på at børnene hjælper hinanden med opgaverne.

 

*Definition i Gyldendals ordbog: mestring, coping, fagudtryk anvendt om de strategier og fremgangsmåder, en person eller en familie bruger for at mestre, dvs. klare eller håndtere nye, svære og truende situationer.

 

Peter, T. (2016). Det dobbelte KRAM . København: Hans Reirzels Forlag.

 

Godkendt på skolebestyrelsesmøde maj 2018